Video : Tipsbladet
Superliga

Randers FC videre i jagten på Europa

Randers vandt samlet med 3-1 over OB og skal nu spille mod FCM om den sidste Europa League-plads.

Randers FC vandt mandag over OB i kampen om Europa League-playoff-kampen mod FC Midtjylland. Mandagens kamp endte 2-0, og derved blev kronjyderne samlede vindere med 3-1.

Det var ellers to hold med en taktisk tilgang til kampen, der gik på banen i Randers mandag aften. 

Hverken OB eller Randers formåede at skabe de helt store chancer i første halvleg.

Djurdjic brændte efter 11 minutter et straffespark, der egentlig burde være blevet taget om. Flere spillere fra begge mandskaber var nemlig inde i feltet, da sparket blev sendt afsted. Det blev ikke påtalt af dommeren, og i stedet reddede Falkesgaard sparket.

I anden halvleg bølgede det frem og tilbage. OB gjorde det sværere for sig selv, da Oliver Lund modtog sit andet gule kort i kampen og måtte gå tidligt i bad.

Dybt inde i overtiden cementerede Pouire sejren til Randers med sin scoring til 1-0.

Det fik OB til at satse alt. Og det kostede i den anden ende, da Randers på en kontra kunne lukke kampen med scoringen til 2-0. Denne gang af Viktor Lundberg.

Det lykkedes ikke OB at score de afgørende mål. Dermed er Randers klar til Europa League playoff-kampen mod FC Midtjylland.