Kasper Fisker er skuffet over, at Randers FC misser slutspillet efter forfærdeligt forår.

Randers FC løb ind i en massiv skuffelse søndag aften. Holdet skulle bruge point for at komme med i top seks, og det lignede en realistisk mulighed, da AaB snublede. I Haderslev tabte Randers dog med 1-0, og da FC Nordsjælland vandt i Herning, er kronjyderne nu ude af slutspillet, og skal i stedet kæmpe for at undgå nedrykning.

Et faktum der skaber dyb skuffelse i Randers-lejren. Her ser en af holdets store profiler Kasper Fisker dog indad:

- Det er lidt den samme følelse, jeg har stået med de sidste ni kampe. Det er selvfølgelig lidt mere noget lort i dag. Jeg er lidt i chok. Egentlig ikke over, at vi kan tabe hernede i SønderjyskE, men mere at vi har fået et point i ni kampe, siger Kasper Fisker til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Vi har ikke scoret målene. Nu begynder vi ellers at forsvare fint nok i store dele af kampen, men vi scorer ikke. Vi skulle også have været foran i dag. Jeg er træt af hele tiden at stå og sige, at vi havde fortjent bedre. Lige nu har vi ikke fortjent bedre, mener Fisker

Randers FC slutter på syvendepladsen i Alka Superligaen med 33 points.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO