Randers-sejr trods klar Esbjerg-dominans
Illustration
Superliga

Randers-sejr trods klar Esbjerg-dominans

Esbjerg stod for det hele i premieren mod Randers, men formåede aldrig at udnytte hverken chancer eller overtag, men kronjyderne vandt 1-0-takket være en scoring af Viktor Lundberg.

Esbjerg dominerede fuldstændig kampen mod Randers, men takket været en enlig scoring af gæsternes Viktor Lundberg i anden halvleg, måtte esbjergenserne forlade BlueWater Arena uden point.

I en tempofuld indledning var Esbjerg det klart mest dominerende hold, og det var derfor ikke underligt, at de skulle få kampens første store chance. 

Efter ti minutter satte Martin Dubravka et opspil hurtigt i gang, hvorefter Jakob Ankersen serverede bolden for Casper Nielsen, som med et veltimet chip loppede bolden Karl-Johan Johnsson i Randers-målet. Men det flotte lop tog overliggeren.

Godt ti minutter senere blev det imidlertid Ankersens tur, da han slap igennem og havde næste frit løb mod mål, men Johnny Thomsen kom på tværs afværgede den store mulighed.

Esbjerg dominerede virkelig kampen på dette tidspunkt og overlod ikke megen plads eller chancer til gæsterne, og det var selvom flere reserver i dag fik spilletid, som led i forberedelserne til torsdagens Europa League-kvalifikations kamp.

Få minutter før halvlegen fik Esbjerg endelig bolden i nettet, da Emil Lyng headede bolden flot over Randers’ målmand, men linjedommeren dømte fejlagtigt Esbjerg-spilleren offside.

Esbjerg-holdet gik derfor til pause fuld af forhåbning om, at det nok skulle blive  til en sejr, og det var da også tæt på at lykkes. To minutter inde i anden halvleg dumpede bolden ned for fødderne af Esbjergs Casper Nielsen, som med hårdt skud, var tæt på at overliste Randers’ målmand.

Trods det store overtal i chancer var det alligevel Randers, der skulle komme i front. Elmar Bjarnason fandt Viktor Lundberg på kanten af feltet, og trods en skidt førsteberøring skabte Randers-angriberen plads til at kunne lægge den listigt op over Martin Dubravka.

I jagten på en udligning kastede Niels Frederiksen Mohammed Fellah og Martin Pusic på banen, men vestjyderne havde svært ved for alvor at nedbryde Randers-defensiven.

I stedet skulle kampens næste store chance tilfalde Djiby Fall, som fik et indlæg serveret, men Randers-angriberen headede over mål.

Med otte minutter tilbage skulle Jakob Ankersen imidlertid have udlignet, da en tilfældig bold landede for fødderne af højre kanten, der stod helt fri foran mål. Men Ankersen skød lige på Johnsson, og dermed løb Randers med sejren.