Randers-spiller er først klar i 2018
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Superliga

Randers-spiller er først klar i 2018

Den tidligere FCK-spiller, Brandur Hendriksson, kommer ikke på banen i 2017.

Brandur Hendriksson fik i januar måned revet sit korsbånd over, og selvom det går fremad, så er han først tilbage i foråret, vurderer han.

Inden han fik revet korsbåndet over, lignede han en starter hos Olafur Kristjansson, men skaden satte en naturlig stopper for dette.

Nu er færøreren på vej tilbage fra sin skade, men selvom han træner mere og mere efterhånden, så er han stadig ikke helt fit.

- Jeg regner ikke med at være 100% klar før efter ferien (juleferien, red.), hvor jeg skal kæmpe mig tilbage på holdet. Så der er et stykke vej endnu, men det begynder at ligne noget, fortæller Brandur Hendriksson, der langsomt er begyndt at deltage i træningen med de øvrige holdkammerater, siger han til TV2 Østjylland.

Brandur Hendriksson skiftede i sommeren 2016 fra FC København til Randers FC, hvor målet var at blive en af klubbens profiler.