Randers-talent jagter gennembrud i næste sæson
Foto: Tipsbladet
Superliga

Randers-talent jagter gennembrud i næste sæson

Edgar Babayan sigter efter at slå igennem i Randers til næste sæson.

Randers FC rykkede i sommer den talentfulde kantspiller Edgar Babayan op i førsteholdstruppen, men denne sæson har ikke budt på meget spilletid for danskeren med de armenske rødder. 

Den 19-årige dribler har kun fået spilletid i tre kampe, men han regner med, at han i næste sæson vil komme mere i spil.

- Min fornemmelse er, at man har set første år som en slags prøvetid, og at det så bliver i mit andet år, jeg skal slå igennem. Det er jeg også sikker på, at jeg nok skal gøre, siger Edgar Babayan til Randers Amtsavis.
 
Babayan ser tilbage på sit første år i Randers FC's førsteholdstrup med glæde.
 
- Jeg har altid tænkt på fodbold hele tiden -også da jeg gik i skole -med det har givet rigtig meget ikke at skulle koncentrere sig om andet overhovedet. Det har bare handlet om at træne, hvile og spise rigtig. Det har været sjovt, og givet mig noget ekstra overskud, som jeg også har kunnet mærke på træningsbanen. Samtidig har endnu flere træninger med førsteholdet også bare gjort, at jeg har vænnet mig endnu bedre til niveauet. Da jeg i sin tid lige kom op som U19-spiller, var det hårdt. Men man vænner sig gradvist til det, og jeg føler ikke længere, jeg har problemer med at følge med, siger han. 
 
Edgar Babayans kontrakt med Randers FC løber frem til sommeren 2016.