Randers til Aarhus uden Masango
Foto: Randers FC
Superliga

Randers til Aarhus uden Masango

Mandla Masango er ikke med for Randers, når de i aften spiller på udebane mod AGF, men det lader ikke til, at sydafrikaneren er skadet.

Når Randers i aften løber på banen i Aarhus, må man spejde langt efter Alexander Fischer og Mandla Masango. Ifølge klubbens hjemmeside kæmper førstnævnte stadig med en lyskeskade, mens det fremstår noget mere uklart, hvorfor sydafrikaneren ikke er med i truppen.

- Samtidig har Mandla Masango ikke følt sig klar til at deltage i den daglige træning de seneste par dage, hvorfor trænerteamet har valgt at se bort fra sydafrikaneren til lokalopgøret mod AGF, skriver Randers på deres hjemmeside.

Tidligere på sommeren har Masango erklæret sig utilfreds med sin situation i Randers, hvor han ellers har fået masser af spilletid siden skiftet fra Kaizer Chiefs sidste sommer. Angiveligt er han vred over, at kronjyderne har afvist et bud på ham fra AaB. 

Randers-truppen til kampen mod AGF

1. Hannes Halldórsson
2. Kasper Enghardt
4. Johnny Thomsen
5. Mads Agesen
6. Joni Kauko
7. Edgar Babayan
8. Brandur Hendriksson
10. Mikael Ishak
11. Erik Marxen
13. Mads Fenger
16. Kasper Fisker
19. Mikkel Kallesøe
20. Joel Allansson
22. Frederik Due
23. Viktor Lundberg
24. Jonas Bager
38. Nicolai Poulsen
92. Marko Mitrovic