Riddersholm: Janssen er kun lige startet

Glen Riddersholm tror, at der er store ting i vente fra Tim Janssen.

Tim Janssen har indtil videre haft svært ved at indfri forventningerne i FC Midtjylland, men i dag leverede hollænderen varen, da han scorede for ulvene i 2-1-sejren over Lyngby.

Og ifølge cheftræner Glen Riddersholm var det bare den første af en lang række store bedrifter, der er i vente fra angriberen.

- Jeg kan godt se, at rigtigt mange har ytret sig negativt om Tim, og det, synes jeg, er helt misvisende. Jeg har hele tiden forsøgt at sige, at Tim har haft et rigtig dårligt forløb. Han har været syg, og han har brækket sin tå, så han har haft en masse brud i det forløb, de andre har været igennem. Jeg er sikker på, vi kun så Tim Janssen på 80% i dag. Jeg er sikker på, at der er meget mere i vente, siger Glen Riddersholm til FCM TV.

Tim Janssen bragte FCM foran efter syv minutters spil.

Seneste nyt på tipsbladet.dk