Riddersholm trods seks kampe uden sejr: Der er ro i og omkring AGF
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Superliga

Riddersholm trods seks kampe uden sejr: Der er ro i og omkring AGF

Trods skuffende resultater fortæller Glen Riddersholm, at der er ro på i AGF.

Søndag aftens 1-0-nederlag på Brøndby Stadion til Alexander Zornigers Brøndby-mandskaber var AGF's sjette Superliga-kamp i streg uden sejr, hvilket placerer Glen Riddersholms tropper på en 11. plads i Superligaen - med otte point op til AC Horsens på sjettepladsen. 

Med store ambitioner om mesterskabsslutspil er de mange pointtab en kæp i hjulet om drømmen om at bringe AGF tilbage i toppen af dansk fodbold, men cheftræner Glen Riddersholm forholder sig rolig. 

Med 12 kampe tilbage i Superligaen og otte point op, så ser det svært ud for AGF, hvis man vil med i mesterskabsslutspillet. Riddersholm tror dog alligevel på det. 

- Så længe det matematisk er muligt. Mig bekendt så har afstanden (fra AGF til sjettepladsen) i dag ikke ændret sig, fortæller han. 

Med så store problemer i Superligaen vil nogle måske tro, at der er uro på Ceres Park. Det afviser Riddersholm dog. 

- Jeg synes, at det er rart, at der er en ro i og omkring AGF. Der er ro i omklædningsrummet og der bliver arbejdet godt med tingene. Der er ikke en masse sager ud ad til, hvor der er en masse bøvl, vi også skal arbejde med, så på den måde kan jeg se, at spillerne gør deres yderste, de går på job hver dag for at blive bedre. 

- Vi forsøger at arbejde med tingene. Der er egentlig en god tro på de ting, vi arbejder med og det kan man også se ved, at vi kan levere en præstation som idag, slutter han.