Risgård: AaB er min klub

Kasper Risgård fra sin tid i AaB. Foto: Scanpix
Der venter Kasper Risgård et gensyn med sin hjerteklub, når Silkeborg i dag møder AaB.

Kasper Risgård tørnede fra 2002 til 2009 ud for AaB, og han nåede lige at fejre et dansk mesterskab med klubben, inden han kastede sig over et udlandseventyr. I dag tjener midtbanespilleren til føden i Silkeborg, med hvem han møder lige netop AaB senere i eftermiddag.

Og det bliver en speciel oplevelse for Risgård. Han har nemlig langtfra glemt sine nordjyske rødder.

- Det er der, jeg har fået min fodboldopdragelse. Jeg har været med til mange succeser og nederlag med AaB. I bund og grund er det min klub, og det vil det altid være, selv om jeg møder dem med andre klubber. De vil altid have en speciel plads i mit hjerte, siger Kasper Risgård til Ritzau.

Han fastslår dog, at han vil gøre alt for at besejre sine tidligere holdkammerater, når det går løs på MASCOT Park i eftermiddag klokken 17.00.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: