Video : Tipsbladet
Superliga

Rønnow: En af mine bedste redninger

Frederik Rønnow lavede en formidabel redning på Paul Onuachu i søndagens kamp, og det var da også en af hans bedste, siger han.

Frederik Rønnow har stor ære i Brøndbys flotte sæson, og i søndagens kamp mod FC Midtjylland leverede han endnu en flot præstation. Specielt i én situation, brillierede landsholdsmålmanden, da Paul Onuachu fra nært hold flugtede bolden. En utrolig fodparade fra Brøndby-målmanden reddede dog, og Rønnow er da også glad for redningen.

– Nu har jeg ikke set den rigtigt, men det er bare en af dem dér.. Den bliver headet på tværs, og så har han frit skud derinde. Så er det bare at reagere på det. Man når ikke rigtigt at tænke. Det gik heldigvis godt, og det var en af de bedste redninger, jeg har lavet. Man får et kæmpe boost af sådan en redning. Jeg føler mig generelt i storform, og det gør jo, at man kan komme ud med selvtillid og lave redninger som den, siger han til 3point.dk.

Brøndby ligger nu 16 point foran nummer tre, så det er formentlig et spørgsmål om tid, inden de får sølvmedaljerne om halsen.