Det skulle have været en festdag, da cremen af cremen inden for klubfodbold og fodboldpolitik i slutningen af august sidste år mødtes til lodtrækningen til Champions League-gruppespillet og efterfølgende festmiddag i Sporting Monte Carlo.
Sporting Monte Carlo er en pompøs festsal med romerske søjler, udsigt over Rivieraen og et tag, der på bedste fodboldmanér kan rulles fra, når der skydes fyrværkeri ud over bugten og de yachts i milliardklassen, der ligger forankret derude i sommermånederne.
Men festens sædvanlige vært, UEFA-præsident Michel Platini, der plejer at mænge sig med gæsterne uden for VIP-sektionen og nyde festen, var ikke længere UEFA-præsident men i stedet udelukket fra al fodbold indtil 2020.
Der var faktisk slet ingen valgt UEFA-præsident. Den spanske vicepræsident Ángel María Villar havde formelt titlen som midlertidig afløser indtil valget på kongressen i Grækenland i september, men han havde ikke gjort meget væsen af sig.
I tomrummet uden en valgt præsident havde UEFA’s øverste embedsmænd sammen med topklubberne i European Club Association strikket en reform af Champions League sammen for perioden 2018-2021, der fik blandt andre FC Københavns delegation og flere medlemmer af UEFA’s eksekutivkomité til at rase.
Man havde ganske vist i sidste øjeblik sløjfet tanken om at uddele wild cards til gruppespillet til klubber med store, historiske meritter, hvilket i praksis især havde gavnet de to Milano-klubber og Liverpool. Men i den nye model skulle storklubberne, der nåede langt i turneringen, have en større del af indtægts-kagen, italienerne og deres kolleger i de tre andre store ligaer var med ét sikret fire direkte pladser i gruppespillet i stedet for at skulle sende hold gennem den svære kvalifikation i august.
Samtidig lagde storklubberne, der kontrollerer ECA, sammen med UEFA den prestigefyldte milliardturnering Champions League og lillebroren Europa League over i et selvstændigt selskab, UEFA og klubberne skulle eje 50/50.
Rygterne den aften gik på, at flere af de største klubber, angiveligt med denne lørdags finalister Juventus og Real Madrid blandt de mest aggressive, fra 2021 så en decideret lukket Champions League for sig uden nogen adgang til miniputter som FC København, og som Tipsbladet rapporterede i månederne efter blev der konkret arbejdet på en model med 24 hold i stedet for 32.
Blandt andre FC København rasede og truede med at lave en udvidet Royal League med hold fra lande som Belgien, Holland, Skotland og Skandinavien, der heller ikke var begejstrede.
Tidligere i denne uge interviewede Tipsbladet ECA-præsident og Bayern München-formand Karl-Heinz Rummenigge om fremtiden for Champions League og blandt meget andet også om adgangen for danske hold til turneringen. Og protesterne fra FC København og fans og klubber uden for Europas absolutte klubelite er blevet hørt, siger Bayern-formanden.
- Det vil altid være svært at få kompetitiv balance, når klubberne fra de store ligaer i England, Spanien, Tyskland og Italien har så meget større markeder, end eksempelvis I har i Danmark. Det kan man ikke udligne. Men jeg mener, FC København er et eksempel på, at man alligevel godt kan være kompetitiv i Champions League og komme tæt på en ottendedelsfinale, som FC København var, hvis man arbejder dygtigt.
- For et par uger siden mødtes jeg i München med Anders Hørsholt [Parken Sport&Entertainments CEO] og Daniel Rommedahl [Club Secretary i FC København]. FC København vinder ofte den danske liga, men klubben har en svær vej i gruppespillet, fordi de øvrige danske hold har det svært i Europa League og dermed ikke henter ret mange point til Danmarks koefficient, siger Karl-Heinz Rummenigge.
- FC København er afhængig af den danske koefficient, og måske kan vi hjælpe klubber som FC København, der regelmæssigt gør det godt ude i Europa. Måske kan vi gøre det lidt lettere for klubber som FC København, uden at vi endnu er der, hvor jeg i detaljer kan sige, hvordan det i så fald skulle gøres, siger Karl-Heinz Rummenigge.
- Vi skal se, om vi kan finde en praktisk vej for de gode hold fra de lidt mindre ligaer ind i gruppespillet. Det er noget, vores specialister i ECA og specialisterne i UEFA kan se nærmere på.
- Utilfredsheden med processen i forbindelse med Champions League-cyklussen for 2018 til 2021 er helt klart noget, vi tager til os i ECA. Det var UEFA, der bad os få det på plads relativt hurtigt, så det ikke kom til at spille en rolle i præsidentvalget i UEFA, siger Karl-Heinz Rummenigge.
Fra sommeren 2018 får klubber som FC København fra mellemstore ligaer sværere ved at kvalificere sig til gruppespillet, blandt andet fordi der kommer stærkere modstandere ned fra laget umiddelbart efter de største ligaer, der tidligere kvalificerede sig direkte til gruppespillet men fra 2018 i stedet skal spille med i kvalifikationen.
Et af virkemidlerne for ECA, UEFA og FC København kan være at ændre ved de komplekse modeller for klubbernes og lande koefficienter på UEFA-ranglisten.
FC Københavns CEO Anders Hørsholt har ikke ønsket at kommentere denne artikel.
Køb Tipsbladet i dag for masser af fodbold og opvarmning til Champions League-finalen
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
