Sådan fungerer spillerkøbs-fondene

Ideen med at investere i spilleres økonomiske rettigheder er ikke ny, men indtil for få år siden var det kun i Sydamerika og i Europas største ligaer, at de professionelle spillerinvest-kapitalfonde var på spil.

Læs også: UEFA kan forbyde 'Brøndby-fonde'

Læs også: DBU-chef roser BIF for nej til kapitalfonde

Læs også: Tidligere Chelsea-direktør ville ind i Brøndby

I Danmark har fænomenet eksisteret i mange år, eksempelvis da FC Midtjylland købte Mohamed Zidan af AB i sommeren 2003 for 50 investorers penge.

I Norge, Sverige, Holland og andre europæiske lande findes lignende tilfælde, men fælles for de fleste spiller-investeringer i Europa er, at der ofte er tale om lokale forretningsfolk og virksomheder, der som supplement til et sponsorat i deres favoritklub giver klubben nogle penge at købe en attraktiv spiller for.
De private investorer i Danmark og Nordeuropa har typisk taget en stor risiko på vegne af klubben og accepteret, at de kunne tabe deres penge, fordi investeringen i spilleren ofte er foretaget med fodboldhjertet frem for som en nøgtern forretning.

Begynder i Sydamerika
Men sådan investerer selskaber som Creative Artist Agency og Ray Ransons R2 Asset Management ikke.
Historien om kapitalfondenes investeringeri spilleres økonomiske rettigheder begyndte tilbage i firserne og halvfemserne, hvor aktiviteten var koncentreret i Uruguay, Argentina og Brasilien.

Dygtige spillere, der stod foran et skifte til europæisk fodbold, blev eksempelvis købt til lavt rangerende fodboldhold, som investorerne ejede, og omgående solgt til Europa for en stor profit, og i andre tilfælde har agenter ejet spillernes spillercertifikat fra en helt ung alder (en praksis, der ifølge flere kilder stadig finder sted, bare bedre skjult i dag), hvilket er ulovligt ifølge FIFA's regler.

Op igennem halvfemserne kom der bedre regler og regulering omkring spilleres ejerforhold, og trafikken af spillere begyndte at koncentrere sig om Argentina og især Brasilien. For spillere og agenter i Brasilien var og er Portugal en særdeles interessant destination, fordi brasilianere med landets historiske bånd med Portugal nærmest kun skal love, at de har en portugiser et eller andet sted i familiens stamtræ for at få et portugisisk statsborgerskab ved siden af deres brasilianske. Med et portugisisk pas i hånden er der fri adgang til resten af EU og Europa, og i takt med at trafikken af brasilianske spillere til Portugal blev tættere og tættere, flyttede kapitalfondene og konstruktionen med selskaber, der investerer i spilleres økonomiske rettigheder, til den Iberiske halvø.

Udvikler sig i Portugal
Især siden 2002 har investeringsselskaber systematisk opkøbt rettigheder til de mest lovende spillere i Portugals storklubber Benfica, FC Porto og Sporting Lissabon, og siden da har investeringsselskaberne også engageret sig i stor stil med mindre klubber i landet med SC Braga og Boavista som de mest kendte af en lang række klubber, der i dag har solgt dele af deres spilleres økonomiske rettigheder til private investorer.

- I dag giver det ikke mening at tale om, hvor mange udlændinge, der er i forhold til portugisiske spillere. Det er omvendt, hvor mange brasilianere, der er per portugisisk spiller. Nogle steder er det op mod 80 procent af spillerne, der er fra Brasilien, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland.

Det betyder, at private investerings- og kapitalfonde siden 2002 har taget en større eller mindre del af stort set alle de dygtigste spillere og dyreste spillere, der er skiftet fra den portugisiske liga til de største ligaer i verden, hvilket alene fra den lukkede fond First Portuguese Football Fund inkluderer Cristiano Ronaldo, Deco, Diego, Hugo Almeida og snesevis af andre spillere.

Klik her for et eksempel på transaktioner, hvor First Portuguese Football Fund handler med senere stjernespillere i 2004

Spreder sig til resten af Europa
Inspireret af kapitalfondenes profit på handel med de økonomiske rettigheder til spillere fra Portugals bedste række opstod der fra 2006 en række investeringsselskaber og kapitalfonde med henblik på spillerhandler uden for Portugal, og især siden finanskrisen slog ud i lys lue i efteråret 2008 har større og mindre kapitalfonde set dagens lys.

Investorerne (der findes kendte og anonyme investorer fra hele kloden, der har skudt penge i disse typer selskaber, blandt andet i flere af de selskaber, Creative Artist Agency har oprettet) og fremgangsmåden varierer fra selskab til selskab, men fælles er motivet om at tjene penge på fodboldens transfermarked, hvor der trods stilstand her i januar omsættes for milliarder af kroner årligt.