Se billederne: Her mødes Brøndby-ejer med Barcelona-præsident
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
Superliga

Se billederne: Her mødes Brøndby-ejer med Barcelona-præsident

Jan Bech Andersen er i øjeblikket i Barcelona på et besøg, hvor han suger inspiration til sig.

Brøndby IF sluttede som nummer to i både DBU Pokalen og Superligaen, og skal klubben fra Vestegnen tilbage på tronen og forbi FC København, skal der hentes inspiration udefra i forhold til blandt andet træningsmiljø og udvikling af talenter.

Og det er en af forklaringerne på, at Brøndby-ejer Jan Bech Andersen i disse dage er på besøg i Barcelona, hvor han tidligere tirsdag mødtes med præsident Josep Maria Bartomeu.

Mandag bekræftede Barcelona og Bartomeu spanieren Ernesto Valverde som træner ny træner for klubben efter Luis Enriques stop, og tirsdag var det altså Jan Bech Andersen, der fik lov til at trykke hånd med Barcelona-præsidenten.

Jan Bech Andersen landede i Barcelona mandag, hvor han startede med at på klubbens faciliteter for ungdomsholdene, og tirsdag var det altså tid til et besøg hos præsidenten.

Det hele er sat op af agent Bayram Tutumlu, der gennem mange år har repræsenteret Michael Laudrup, og som altså har sat to af Laudrups tidligere klubber i forbindelse med hinanden.

Du kan se billeder fra mødet herunder: