Sen scoring sikrer BIF sejren mod Hobro
Foto: Getty Images
Superliga

Sen scoring sikrer BIF sejren mod Hobro

Man skulle helt frem til de sidste minutter før Brøndby kunne få sejren på plads mod Hobro søndag aften i Superligaen.

Brøndby har historisk haft det svært på udebanen i Hobro, og søndag aften. Men denne gang blev det alligevel til en 2-1-sejr til BIF'erne i opgøret mellem de to blågultklædte hold. Her blev det en kamp, hvor Hobro i første halvleg havde muligheder for at gøre det meget svært for Brøndby, mens anden halvleg fik et helt andet billede.

Men allerede i kampens begyndelse kunne Brøndby have fået straffespark, da Vigen blev tacklet af Antipas. Det blev dog ikke dømt. Det blev det derimod senere i kampen, da selvsamme Vigen igen var på spil. Denne gang var det bare i eget felt, da han kastede hænderne op foran hovedet efter et skudforsøg fra Hobro. Det er normalt i en syvmandskamp for 7-årige, men ikke i Superligaen. 

Det gav straffespark til Hobro, og her kunne Kirkevold score sit niende sæsonmål i Superligaen. Det var kort før pausen, men lige inden, de to hold skulle ned til pause-te, kunne det være blevet til 2-0 for Hobro, men den tidligere Brøndby-spiller Quincy Antipas stillede sig i vejen for sine nuværende holdkammerater på mållinjen, og derfor gik de til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg indledte Brøndby et stormløb mod Hobro-målet, og efter flere forsøg lykkedes det først Benedikt Röcker at score et sjældent hjørnesparksmål, og i sidste minut af den ordinære spilletid kunne indskiftede Wilczek sikre sejren for Brøndby.

Derfor lykkedes det Brøndby at vinde ude i "skoven", som tidligere har været svært for dem. Med sejren er de på en delt andenplads sammen med FC København, og de har nu to point op til FC Nordsjælland på førstepladsen.