Video : Tipsbladet
Superliga

Sen scoring sikrer Viborg point

Viborg og AGF deler i aftenens sene Alka Superliga-opgør.

AGF måtte undvære både Martin Spelmann og Kasper Junker til dagens opgør mod Viborg, og derfor var både Stephan Petersen og Danny Olsen med fra start for århusianerne.

Det startede dog skidt for AGF da deres tidligere angriber Mate Vatsadze efter blot 15 sekunder kom alene igennem. Han lykkedes dog ikke at score, selvom han var helt alene med målmanden.

Efter en rystende start kom AGF tilbage i kampen og efter 21 minutters spil kunne Mustafa Amini bringe århusianerne i front med 1-0, som også var stillingen ved pausen.

Resultatet så længe ud til at være endegyldigt, men i slutningen af kampen presse Viborg mere og mere på og havde et par chancer efter et par standardsituationer. Men vi skulle helt hen til det 88. minut, hvor Alexander Juel Andersen blev dømt for at have hånden på bolden i eget felt. Det takserede kampens dommer til et straffespark, som Søren Fredriksen sikkert kunne ekskvere.

Pointdelingen betyder ikke så meget i bunden af tabellen, hvor Viborg fortsat er sidst, mens AGF ligger nummer 11.