Sidste sæsons topscorer vender tilbage for Silkeborg
Illustration
Superliga

Sidste sæsons topscorer vender tilbage for Silkeborg

Morten Beck Andersen er klar igen efter sin hjernerystelse og kan få comeback i lørdagens opgør mod OB.

Silkeborg har haft ualmindeligt svært ved at lave mål i denne sæson, men cheftræner Jesper Sørensen kan nu glæde sig over, at han atter råder over sidste sæsons topscorer Morten Beck Andersen.

Den stærke angriber har ikke været i kamp siden nederlaget til FC Midtjylland den 19. oktober, hvor han uheldigt blev ramt i tindingen i en nærkamp og pådrog sig en hjenerystelse.

Men efter noget tid på langs har Morten Beck trænet med resten af Silkeborg-holdet i de seneste dage, og Jesper Sørensen har derfor valgt at udtage angriberen til lørdagens kamp mod OB hjemme på Mascot Park.

Morten Beck Andersen han endnu ikke scoret i denne sæson, men i sidste sæson var han holdets suveræne topscorer med 20 mål i NordigBet Ligaen.

Silkeborgs trup:

1. Kasper Jensen
2. Jesper Mikkelsen
4. Simon Jakobsen
6. Daniel A. Pedersen
7. Nicolaj Agger
9. Morten Beck
10. Jesper Bech
11. Adeloa Runsewe
14. Dennis Flinta
15. Emil Scheel
16 Thomas Nørgaard
17. Frans Dhia Putros
20. Frank Hansen
23. Jeppe Illum
24. Nicolaj Køhlert
25. Nicolaj Ritter
26. Thorbjørn Holst Rasmussen
27. Jens Martin Gammelby
29. Robert Skov 

Kampen fløjtes i gang lørdag klokken 17.00.