Silkeborg 4, Aab 2

Foto: Scanpix
Årets sidste Superliga-runde startede med en målfest i Silkeborg.

Den iskolde regn silede ned over Silkeborg-stadion igennem hele lørdagens Superliga-kamp, men det ændrede ikke på, at de to mandskaber leverede fremragende underholdning i deres sidste 90 minutter i 2011.

Jesper Bech startede løjerne efter 11 minutter med sin 1-0-scoring, da han passerede Nicolai Larsen fra tæt hold, men føringen holdt ikke længe, da Henrik Dalsgaard fik udlignet for ålborgenserne kort efter.

I anden halvleg tog festen så for alvor fart. 'Tømren' var vågen på en Kenneth Emil Petersen-tilbagelægning, som han opfangede, før han rundede Aab's unge keeper og gjorde det til 2-1.

Senere var det opdækningen den var gal med for Kent Nielsens tropper. Kasper Risgård gjorde det til 3-1 før Jesper Bech afgjorde kampen med sin 4-1-scoring lige efter.

Kayke's reducering gav resultatet 4-2 som betyder, at Silkeborg overhaler Aab i tabellen før vinterpausen. Begge hold har 26 point fra de første 18 kampe.

Seneste nyt på tipsbladet.dk