Silkeborg tester tysk kantspiller
Superliga

Silkeborg tester tysk kantspiller

Den tyske kantspiller Mamba Streli testet i Silkeborg IF den kommende uge

Silkeborg IF med træner Peter Sørensen i spidsen leder efter forstærkninger til holdet. Sørensen har tidligere udtalt, at han gerne vil have tre til fire nye spillere: En målmand, en venstre back, en offensiv spiller og måske en central midtbanespiller.

Klubben ser derfor mulige spillere an, hvor den seneste testspiller er en tysk kantspiller Mamba Streli, 22 år.

Det skriver Silkeborg IF på klubbens hjemmeside.

- Han er en målfarlig og hurtig kantspiller, som vi gerne vil prøve af i vores eksisterende trup, siger sportschef Jesper Stüker.

Streli spillede senest i den tyske Oberliga-klub SV Sandhausen, hvor han scorede 22 gange og havde 10 oplæg til mål i to sæsoner for klubben.

Også Mikkel Cramer, venstre back, bliver lidt i SIF. Klubben vil se ham yderligere an som en mulig erstatning for Nicolaj Ritter, der er rykket til SønderjyskE. Cramer var med i Silkeborgs testkamp mod AC Horsens.

Derimod bliver der ingen aftale til keeper Jindrech Stanek, der ligeledes var på prøve i sidste uge og holdt nullet i testkampen mod AC Horsens.