Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg udtager Robert Skov til kamp 23 timer efter U21-opgør

De to store hold i Silkeborg Kommune, Silkeborg IF og Kjellerup IF, mødes i pokalturneringen, og her har Peter Sørensen medbragt alle tilgængelige førsteholdsspillere mod 2. divisionsmandskabet. Også U21-landsholdsspilleren Robert Skov.

Onsdag er der lokalopgør i det midtjyske, når Kjellerup IF og Silkeborg IF mødes i pokalturneringen. 2. divisionsholdet Kjellerup tager hjemme på Bjerget mod Peter Sørensens Superliga-mandskab i en kamp om håneretten i Silkeborg Kommune.

Selv om der er to rækker mellem de to hold, har Peter Sørensen kørt alle sine tunge kanoner i stilling til slaget om kommunen. Kun dem, der ikke er tilgængelige, er ikke udtaget. Det gælder Alex og Gustav Dahl, der kæmper med langtidsskader, samt ligeledes skadede Peter Friis Jensen, Gustaf Nilsson og sygdomsramte Ibrahim Moro.

Til gengæld er Robert Skov, der senere tirsdag aften spiller U21-landskamp for Danmark i Aalborg, også udtaget, selv om pokalkampen blot begynder 23 timer efter EM-kvalifikationskampen mod Litauen.

Det betyder, at den samlede trup til pokal- og lokalkampen, der spilles onsdag klokken 17, ser således ud:

1. Thomas Nørgaard
2. Sammy Skytte
4. Simon Jakobsen
5. Mikkel Cramer
6. Jens Martin Gammelby
7. Stephan Petersen
8. Davit Skhirtladze
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
17. Casper Sloth
19. Magnus Mattsson
20. Marc Rochester Sørensen
21. Mads Emil Madsen
22. Valance Nambishi
23. Jeppe Okkels
24. Jeppe Gertsen
25. Gregor Sikošek
26. Mate Vatsadze
28. Tobias Salquist
29. Robert Skov
30. Oscar Hedvall