Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborgs nye Rubin er klar: Kan spille på søndag

Rubio Rubin er tilbage på træningsbanen efter en mindre skade, og nu melder den nye spiller sig klar til at spille søndag for Silkeborg IF.

Rubio Rubin har ikke fået den bedste start i sin nye klub Silkeborg IF. Først måtte klubben vente længe på en arbejdstilladelse, og da den kom, måtte amerikaneren sidde ude med en mindre skade. Torsdag var han dog tilbage på træningsbanen på Søholt, og nu er den nye Rubin klar til at spille. 

Det understreger han selv i et interview med klubbens hjemmeside, hvor han åbner muligheden for debut søndag mod AaB: 

- Det føles godt. Jeg trænede fuldt med i dag, så jeg er klar, siger Rubio Rubin. 

Han skal desuden vende sig til ny spillestil og nye holdkammerater i søhøjlandet: 

- Det er en anden form for fodbold. Sådan er det forskelligt i alle lande. I USA er det én stil og en anden i Holland. Så det er bare med at komme ind og vænne sig til spillestilen og holdkammeraterne så hurtigt som muligt, udtaler Rubin.

Silkeborg IF tørner sammen med AaB klokken 13:00 søndag.