Søndergaard: Sejren frigør nogle ting
Foto: AaB
Superliga

Søndergaard: Sejren frigør nogle ting

AaB-træner Lars Søndergaard fortæller, at han forventer, sejren over Randers FC vil frigøre nogle ting på sit mandskab.

AaB tog i går en vigtig 1-0-sejr over Randers FC på BioNutria Park Randers, efter aalborgenserne fik uafgjort i klubbens første Superliga-kamp mod AC Horsens. Læg dertil også, at aalborgensernes sidste fem kampe i sidste sæson ikke resulterede i en eneste sejr. Nul sejre i de sidste seks kampe gør, at triumfen over Randers kommer til at frigøre nogle ting på Lars Søndergaards mandskab. 

-Det er jo klart, at det var det, vi havde drømt om. Vi vidste godt, at det ville blive svært her i Randers mod et hold, der egentlig leverer en rigtig god præstation mod FCM (i første spillerunde, hvor Randers fik 2-2, red.). Vi sluttede sidste sæson dårligt af og fik kun ét point i de sidste fire-fem kampe. Sammenholdt med det, så kan snakken rigtig hurtigt gå, og selv om man forsøger at være upåvirket af det, kan man jo ikke helt udelukke, at man ikke er så afslappet i det, man gør. Jeg tror, at det her kan være med til at frigøre nogle ting - ikke at man vinder alle kampe. Men den måde, vi gerne vil spille fodbold på, kræver også, at man er en lille smule frigjort, sagde Søndergaard efter kampen til TV3 Sport. 

De bolsjestribede møder i næste spillerunde OB på Nordjyske Arena den 1. august.