Søndergaard: Vi var ikke gode
Illustration
Superliga

Søndergaard: Vi var ikke gode

SønderjyskE hentede et overraskende point i Esbjerg, men cheftræner Lars Søndergaard er ikke helt tilfreds med kampen.

SønderjyskE var undertippede forud for søndagens kamp mod Esbjerg fB, men fik overraskende et point med fra det vestjyske. De sønderjyske dyder blev på ny afgørende, og ved hjælp af fight og tro lykkedes det at snyde værterne til allersidst. 

Cheftræner Lars Søndergaard er dog ikke kun posititv over præsentationen søndag aften. SønderjyskE-træneren mener nemlig ikke, at hans mandskab spillede godt nok, men glæder sig samtidig over udbyttet:

-Jeg synes ikke, at vi spiller en god kamp i dag. Derfor kan vi selvfølgelig være tilfredse med at gå ud og få point. I de første to runder har vi mødt forårets to stærkeste hold, og vi har fået point i begge kampe, hvilket vi er meget tilfredse med, siger Søndergaard til TV3Sport 1. 

SønderjyskE indledte Superliga - premieren med uafgjort hjemme mod de danske mestre, der måtte rejse fra Sydbank Park mod 0-0.