SønderjyskE bekræfter: Simon Poulsen på plads
Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

SønderjyskE bekræfter: Simon Poulsen på plads

SønderjyskE har hentet Simon Poulsen. Det bekræfter sportschef Hans Jørgen Haysen.

Det har været undervejs i en rum tid, men nu er det på plads: SønderjyskE har skrevet kontrakt med den tidligere landsholdsspiller Simon Poulsen.

Den 32-årige venstreback vender hjem til dansk fodbold efter næsten ti år i udlandet med ophold i AZ Alkmaar, Sampdoria og senest PSV Eindhoven, hvor han havde et halvt år tilbage af sin kontrakt. Han har underskrevet en to-årig aftale med SønderjyskE.

Simon Poulsen forlod SønderjyskE i 2005 til fordel for FC Midtjylland.

Nu sluttes ringen i Haderslev.