SønderjyskE forfremmer forsvarstalent
Superliga

SønderjyskE forfremmer forsvarstalent

Erik Nissen har fået en halvårlig aftale hos sølvvinderne

SønderjyskE skal i den kommende sæson forsøge at leve op til sin overrumplende og overvældende rekordsæson sidste år, og det bliver bl.a. med en ny, ung forsvarsspiller i truppen. 19-årig Erik Nissen er således blevet forfremmet fra klubbens egne ungdomsrækker til førsteholdet, hvor han i første omgang har fået en aftale gældende frem til årsskiftet.

– Erik Nissen skal efter sommeren læse enkeltfag som forberedelse til hans videre uddannelse, og det har samtidigt også givet ham en mulighed snuse lidt til udfordringerne i den professionelle fodboldverden, siger Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse, hvor han bl.a. roser forsvareren for at være god med bolden.

- Erik Nissen er god, spillende forsvarsspiller, som samtidigt er meget forudseende. Han er dygtig i det opbyggende spil og har meget vigtigt som central forsvarsspiller en god højde. Han skal i den næste periode bygge videre på det fysiske, og vi glæder os til at følge hans udvikling i de kommende måneder.

SønderjyskE har desuden hentet Lukas Fernandes, Nikolaj Ritter, Matthias Maak og Mikael Uhre forud for den kommende sæson, der starter om under tre uger.