2017-04-20 12:42
Foto: Jan Christensen/Getty Images

Claus Nørgaards mandskab er uden flere profiler, når klubben møder Lyngby fredag aften.

Endnu har SønderjyskE ikke fået point i mesterskabsspillet, og det kommer også til at blive besværligt at få point, når klubben fredag aften får besøg af Lyngby.

SønderjyskE og træner Claus Nørgaard er nemlig uden flere profiler, når de to klubber mødes.

Således kan JydskeVestkysten berette, at Marc Pedersen, Eggert Jonsson og Casper Olesen alle er ude af opgøret med skader, mens Nicolaj Madsen er i karantæne, og finske Sakari Mattila sidder ude med sygdom. Tilmed er Marcel Rømer kun lige vendt tilbage til træning torsdag, hvorfor hans deltagelse i kampen også kan være noget usikker.

Dermed er SønderjyskE hårdt ramt - især på den centrale midtbane, hvor Claus Nørgaard og staben i SønderjyskE skal have fundet ud, af hvem der skal erstatte de folk, der med sikkerhed er ude af opgøret.

SønderjyskE ligger nummer seks i mesterskabsspillet, mens Lyngby ligger nummer fem.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO