SønderjyskE-helt: Fantastisk indsats
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

SønderjyskE-helt: Fantastisk indsats

Nicolaj Madsen spillede en stor kamp, da SønderjyskE søndag slog Brøndby IF med 3-1.

SønderjyskE var ikke favoritter på forhånd, da holdet søndag havde besøg af Brøndby IF i Alka Superligaen. Kampen var dog en topkamp, og på Sydbank Park spillede hjemmeholdet som et tophold i sejren på 3-1. En af de største faktorer i den sønderjyske succes var midtbanespilleren Nicolaj Madsen, der spillede en stor kamp med to scoringer. 

Efter kampen var det da også en glad og stolt Nicolaj Madsen, der kunne se tilbage på opgøret: 

- Det var en fantastisk indsats. Det er totalt god moral, at vi får vendt kampen. Vi sidder på tingene, og så får de en scoring. Det er god moral og god indstilling, at vi kommer tilbage. Det betyder noget, at vi kommer i gang på hjemmebane efter en skidt pokalkamp mod AGF. Samtidig viser vi, at vi kan være med i toppen indtil videre, siger Nicolaj Madsen til Canal 9.

SønderjyskE indtager med sejren tredjepladsen i Alka Superligaen med 35 points.