Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE jagtede Greko inden Brøndby-skifte

SønderjyskE jagtede Christian "Greko" Jakobsen, allerede inden han skiftede til Brøndby IF.

Hans Jørgen Haysen fik endelig sin spiller. Da Christian "Greko" Jakobsen spillede i Hvidovre for halvandet år siden prøvede SønderjyskEs sportschef at hente sjællænderen, men det lykkedes ikke, da Brøndby snuppede ham.

Efter noget tid i Brøndby er "Greko" nu at finde i SønderjyskEs trup.

- Det var vigtigt for os at få ham ind. Vi prøvede allerede halvandet år tidligere, men dengang tog han til Brøndby, men det er en spiller, vi har jagtet lige siden, og endelig lykkedes det, siger Haysen til jv.dk

Der er altså næppe tvivl om, at SønderjyskE ved, hvad det er for en spiller de har hentet ind. Han har været afgørende for en større transferkabale i klubben, som ikke havde solgt profilen Simon Kroon til FC Midtjylland, hvis ikke "Greko" var kommet den anden vej. 

Christian "Greko" Jakobsen har skrevet under på en fireårig kontrakt med klubben.