Video : Tipsbladet
Superliga

Sønderjyske stjæler spiller hos ligarivaler

Emil Scheel pakker sin kuffert og skifter til Sønderjyske efter denne sæson.

De sidste par dage har Sønderjyske mistet flere spillere, men nu begynder der også at komme spillere den anden vej.

Først kunne klubben offentliggøre 19-årige Teit Jacobsen, og nu er turen kommet til Emil Scheel, som tilslutter sig Sønderjyske efter sit kontraktudløb til sommer.

26-årige Scheel forlader dermed Silkeborg efter fire år i den midtjyske klub, for hvem han inden forårssæsonen har spillet 116 og scoret 27 mål for.

- Jeg har haft de hidtil bedste år af min karriere i SIF og været utrolig glad for at være her. Jeg har imidlertid også tænkt, at det er et godt tidspunkt at prøve noget nyt.

- Til sommer har jeg været i SIF i fire år, og som menneske har man brug for at få nye oplevelser og høste nye erfaringer. Jeg har det rigtig godt i SIF, og jeg vil sætte et pænt punktum her, siger Emil Scheel til Silkeborgs hjemmeside.

Dermed bliver Sønderjyske den tredje danske klub på Superliganiveau for Emil Scheel, efter han før Silkeborg tørnede ud for AGF.