SønderjyskE-træner: Det er bittert
Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images
Superliga

SønderjyskE-træner: Det er bittert

Claus Nørgaard så gode ting i søndagens nederlag til Brøndby IF, men han er skuffet over, at SønderjyskE ikke formåede at omsætte chancerne.

SønderjyskE har ambitioner om top seks, men sidste sæsons sølvvindere har fået en svær start på foråret. I Esbjerg tabte sønderjyderne med knusende 3-0, og selvom der var markante fremskridt, blev det også til nederlag søndag aften. På hjemmebane på Sydbank Park vandt Brøndby med 2-1 efter en ellers flot sønderjysk kamp.

SønderjyskE havde flere store tilbud kampen igennem, og af samme grund er det bittert at stå uden udbytte. Det understreger klubbens nye cheftræner Claus Nørgaard:

- Det er meget bittert. Vi mangler skarpheden, og så er vi ikke koncentrerede nok omkring de mål, de får, siger Claus Nørgaard til tipsbladet.dk

Han har det blandet omkring det faktum, at spillet var markant forbedret i forhold til premieren mod Esbjerg:

- Det er jo rart, at der er ting, vi kan tage med. Men de ting, vi bliver målt på er sejrene. Der var ting at tage med i dag, men det var der også i Esbjerg efter min mening. Men så skal man omdanne det til sejr, udtaler SønderjyskE-træneren.

Næste opgave for SønderjyskE er en vital udekamp i Århus, hvor AGF tager imod