SønderjyskE udlejer Beck til AC Horsens
Superliga

SønderjyskE udlejer Beck til AC Horsens

SønderjyskE har netop annonceret, at de har udlejet 20-årige Morten Beck til AC Horsens.

Lejeaftalen med Morten Beck løber frem til december 2015, lyder det på SønderjyskE's hjemmeside. 

Det var ønsket om mere spilletid, der gjorde, at Beck valgte AC Horsens - det fortæller sportschef i SønderjyskE Hans Jørgen Haysen. 

- Morten Beck har fra sæsonstart haft lidt længere vej til at få spilletid på superligaholdet, og var interesseret i at prøve sig af et andet sted. AC Horsens viste interesse, og derfra er det gået stærkt. Morten Beck kommer til en god klub, hvor han bliver matchet, og får mere kamperfaring, hvilket vil være rigtig godt for hans videre udvikling, lyder det fra Haysen. 

Den alsidige Beck kan spille kant, back og central midt.