Solbakken: Den bedste spiller jeg har haft i FCK
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Superliga

Solbakken: Den bedste spiller jeg har haft i FCK

Ståle Solbakken skal tilbage til storhedstiden i FC København, når han skal udpege de bedste spillere i hans FCK-tid som træner eller manager.

Ståle Solbakken er i gang med sin ottende sæson i spidsen for FC København, og den norske manager må fra tid til anden finde sig i at fortidens succes bliver brugt som sammenligningsgrundlag for aktuelle præstationer.

I sæsonen 2010/11viste FC København nemlig en skræmmende styrke og ikke alene vandt det danske meterskab med hele 26 point ned til OB på andenpladsen men også spillede sig videre i gruppespillet sammen med FC Barcelona efter at have sænket Panathinaikos og Rubin Kazan.

En historisk sæson, som kan være hård at blive holdt op i mod i en fase, hvor der er sket en markant udskiftning på holdet. Men Ståle Solbakken tror fortsat på, at det er muligt at samme niveau som i den historiske 2010/11-sæson.
 

- Jeg tror, det er muligt. Men alt tager tid. Vi skal være dygtige og bedre på mange parametre. Vi har ikke været så dygtige i spillerudviklingen i nogle år, så det skal optimeres. Men jeg tror, at vi kan skabe en stamme af spillere, som har den mentale styrke, der skal til for at præstere i Europa igen, siger Ståle Solbakken til "Alt om FCK," der udkommer på Forlaget Turbulenz.

Og når den norske manager skal udpege den bedste spiller, han har haft i FCK, bliver der da også skelet til perioden, hvor FCK var nærmest uovervindelige i Superligaen og viste stor styrke i Europa. 

 
Hvem er den bedste spiller, du har haft i FCK?

- Jeg tager to. N’Doye og Grønkjær og så Pospech på tredjepladsen, lyder det fra Ståle Solbakken. 

Alt om FCK er på gaden nu hos Forlaget Turbulenz.