Solbakken håber FCK kan fastholde momentum
Illustration
Superliga

Solbakken håber FCK kan fastholde momentum

Ståle Solbakken håber, at FC København kan fastholde sit momentum i Superligaen, når de søndag aften gæster AaB.

FC København skal søndag forsøge at lægge Europa Leage-skuffelsen bag sig, mens AaB skal forsøge at holde fast i den succes, som de nød i deres Europa League-opgør, hvor de trak sig sejrrigt ud af kampen mod Steua Bukarest. 

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, håber dog på, at FC København kan holde fast i den formkurve, de har vist i deres seneste otte kampe, hvor det er blevet til fem sejre og tre uafgjorte. 

- I Superligaen har vi fem sejre og tre uafgjorte i de seneste otte kampe. Så det gælder om at fastholde vores momentum der og fortsat være svære at score imod, siger Ståle Solbakken til FCK’s hjemmeside, hvor han også slår fast, at han ikke forventer en målrig affære i Aalborg. 

- AaB er lidt ligesom os - med præcis samme målscore - så det lugter ikke af mange mål på søndag. Vi skal ud med optimisme og jagte de tre point, men det bliver jævnbyrdigt som sidst, vi var deroppe, hvor vi tabte 1-0, men hvor vi var det klart bedste hold - især i anden halvleg, siger SOlbakken. 

Kampen bliver sparket i gang klokken 19.00 på Nordjyske Arena.