Solbakken: Klar til at handle, hvis vi mister spillere
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Solbakken: Klar til at handle, hvis vi mister spillere

Der er stor interesse for et par FC København-spillere, og hvis de ender med at forlade klubben, er Ståle Solbakken forberedt på, at det kan blive nødvendigt at hente nye ind.

Spillere som Daniel Amartey og Ludwig Augustinsson tiltrækker sig masser af interesse fra klubber i udlandet. Det er ikke givet, at FC København kan holde på dem, men hvis de ikke kan, er Ståle Solbakken forberedt på, at klubben måske må hente erstatninger. 

FCK har allerede udset sig potentielle afløsere, hvis profilerne skulle skifte. Det betyder ikke nødvendigvis, at man kan få, hvad man vil have, men hvis Solbakken skal, er han klar til at reagere.

- Der er stor interesse omkring nogle af vores spillere, og sådan er det. Det må vi leve med. Det er fordi, vi har handlet rigtigt ind, antager vi. Det viser, at mange vil have vores spillere efter kort tid i klubben, siger Solbakken til Ritzau.

- Akkurat nu er det vældig usikkert, hvad som sker. Vi er måske klar til at reagere, hvis vi skal, og hvis vi mister spillere.

Der resterer fortsat mere end to uger af vinterens transfervindue, så FCK har både tid til at købe og sælge. Læs her i transferplanen, hvor det ville være oplagt at handle.