Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken tilbudt 'usandsynligt mange penge' af udenlandsk klub

FCK-manageren er blevet kontaktet af en klub, der vil betale ham enorme summer. Han vil ikke afsløre, hvilken klub det drejer sig om.

Forleden kom det frem, at Ståle Solbakken har været på blokken i belgiske Club Brügge. FCK-direktør Anders Hørsholt understregede dog, at nordmanden netop har forlænget sin aftale med Superligaklubben, så han er ikke på vej væk.

Men Club Brügge er ikke den eneste klub, der har revet i Ståle Solbakken. En klub uden for Europa - og med kassen fuld af penge - har angiveligt også kontaktet nordmanden. Det fortæller han til norske VG. Han vil dog ikke afsløre, hvilken klub, der er tale om.

- Jeg kan ikke fortælle, hvilken klub det er, men det var vældig mange penge, usandsynligt mange penge, siger Solbakken og påpeger, at der ikke er tale om en kinesisk klub. 

FCK manageren forsikrer dog fansene for, at han stadig er at finde i FCK efter sommerpausen.

- Jeg har ikke andre kommentarer, end at jeg er 100 procent sikker på, at jeg også er i København i næste sæson, siger han.