Spalvis præsenteres i Sporting mandag: Skifter for 18 mio. kr.
Superliga

Spalvis præsenteres i Sporting mandag: Skifter for 18 mio. kr.

AaB-topscoreren Lukas Spalvis ser endelig ud til at være fortid. Ifølge italiensk medie præsenteres han i Sporting mandag.

14 mål i 17 ligakampe er det blevet til for Lukas Spalvis, og det belønnes nu med et skifte til den portugisiske storklub, Sporting Lissabon. 

Ifølge det italienske medie calciomercato.it, så præsenteres den litauiske angriber i klubben mandag, efter at alle detaljer omkring skiftet fra AaB er faldet på plads. 

Selv samme medie hævder, at portugiserne betaler 18 millioner kroner for Superliga-topscoreren, som i den seneste tid i dansk presse er blevet kædet sammen med netop Lissabon-klubben. 

Nu ser skiftet altså ud til endelig at gå igennem, og dermed bliver Superligaen endnu en profil fattigere.