Sparta Rotterdam håber stadig på Martin Pusic
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Superliga

Sparta Rotterdam håber stadig på Martin Pusic

Den hollandske klub Sparta Rotterdam håber på at nå i land med en aftale med Martin Pusic.

Martin Pusic har et halvt år tilbage af sin kontrakt med FC Midtjylland, men han kommer med al sandsynlighed ikke til at spille flere kampe for ulvene. Begge parter er indstillede på at afbryde samarbejdet.

Det blev der allerede taget tilløb til i vinterpausen, da Martin Pusic blev udlejet til Sparta Rotterdam, og angriberen havde et fint ophold i tulipanlandet. Den 29-årige østriger scorede seks mål i 14 kampe, heraf to i sidste spillerunde mod Go Ahead Eagles. 

Fredag udløber Martin Pusics aftale med Sparta Rotterdam officielt, men klubber håber at se mere til FCM-angriberen.

- Vi vil gerne beholde Pusic, men om det lykkes er stadig uklart, siger Sparta Rotterdams cheftræner, Alex Pastoor, ifølge Voetbal International.

Sparta Rotterdam blev nummer 15 i Æresdivisionen.