Ståle om Augustinsson-rygter: 0,0 promille sandhed i den historie
F.C. København
Superliga

Ståle om Augustinsson-rygter: 0,0 promille sandhed i den historie

Hvis man skal tro Ståle Solbakken, så har historierne om interessen fra Palermo på Augustinsson overhovedet intet på sig.

Vi har tidligere denne lørdag skrevet historier om, at både La Gazzetta dello Sport og svenske Aftonbladet skulle vide, at der har været bud og interesse på den svenske back Ludwig Augustinsson.

Det har både spillerens agent og nu også FCK-manager Ståle Solbakken nu manet til jorden. Det gør Solbakken i et interview med BT.

- Der er 0,0 promille sandhed i den historie. Der er ikke nogen kontakt mellem FC København og Palermo, og der er ingen kontakt mellem mig og mellemmænd (tidligere agenter, red.), siger Ståle Solbakken.

Buddet på Augustinsson skulle have været på omkring 22 millioner kroner. Men det lader altså nu til at være en helt og fuldstændig død historie.

Tidligere har der på rygtebasis også været interesse for Augustinsson fra hold som Liverpool, Inter og hold fra Bundesligaen.