Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle roser Zorniger: Ser ud til at være den rette for Brøndby

Ståle Solbakken mener, at Brøndby IF er inde i en god periode under klubbens nye træner Alexander Zorniger.

Søndag eftermiddag er der derby af de store i dansk fodbold, når FC København hjemme tager imod Brøndby IF. Her har der på forhånd været de sædvanlige stikpiller klubberne imellem, mens flere Brøndby-fans har valgt at boykotte kampen i Telia Parken. 

Det er dog ikke kun negative kommentarer, de to klubber har til hinanden. FC København-manager Ståle Solbakken sender i et interview med BT flere stikpiller afsted mod rivalerne fra Vestegnen, men der er også ros. Ros til den nye Brøndby-træner Alexander Zorniger: 

- Brøndby har haften meget fin udvikling med plan 4.6, eller hvad talkombinationen nu er, og ser ud til at have fundet den rigtige træner og det rigtige spilsystem, der tager rigtig mange point. Samtidig har holdet fået en fin skalp ved at slå Hertha Berlin i Europa League, så der er ingen tvivl om, at klubben har haften meget fin udvikling, siger Ståle Solbakken til BT.

Der er kampstart mellem FC København og Brøndby IF klokken 13:30 søndag.