Stor profil på blokken i FCM
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Stor profil på blokken i FCM

FC Midtjylland lurer på den tjekkiske landsholdsangriber Vaclav Kadlec, der spiller i Frankfurt.

FC Midtjylland mener det seriøst i denne sæson. Nu skal guldet for første gang i historien lande på dn jyske Hede.

Derfor har Superligaens tophold ageret offensivt i januars transfervindue, hvor Kristoffer Olsson og Marco Urena er blevet sikret på permanente aftaler, mens den svenske målmand Johan Dahlin er kommet til. Nu er midtjyderne ved at sætte kronen på værket ved at lokke en meget markant profil til klubben.

FC Midtjylland vil gerne have en angriber, inden vinduet smækker i på mandag, og ifølge BT arbejder topholdet lige nu på at tilknytte Frankfurt-angriberen Vaclav Kadlec på en lejeaftale med købsoption. Den tjekkiske landsholdsspiller er havnet som nummer tre i angrebskøen i Frankfurt, og det vil FCM lukrere på, og Superliga-duksene står med gode kort på hånden, selv om klubber som Kaiserslautern, Paderborn og Sparta Prag også er inde i billedet.

Vaclav Kadlec har scoret et enkelt mål for Frankfurt i indeværende sæson, mens han i sidste sæson nettede fem gange i Bundesligaen. 22-årige Kadlec har desuden spillet ni landskampe og scoret to mål for Tjekkiet.