Danske klubber skal bruge millioner for at overleve - og det bliver de ved med

Klubberne i Superligaen har i årevis haft brug for at få penge udefra for at overleve, og det har de fortsat. En ny opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at klubberne i 2016 fik tilført 160 millioner kroner. 

Det stemmer glimrende overens med den tendens, der har vist sig siden 1995, hvor de klubber, der har været i landets bedste række, har fået 3,5 milliarder kroner ind i de slunkne klubkasser. I 2016 måtte næsten halvdelen, fem af de 12 klubber i opgørelsen, have penge ind udefra. 

Superliga-klubberne har altså for vane at bruge flere penge, end de tjener, og er afhængige af, at rigmænd eller andre investorer kommer og lægger nogle penge, for at klubberne kan overleve. Således også i 2016.

- På den måde er det ikke noget nyt, men det er meget fascinerede, at det kan blive ved med at fortsætte på den måde. Jeg kan ikke afvise, at der er tilsvarende brancher rundt omkring, men det er påfaldende, at vi har at gøre med en sektor, hvor meget få klubber laver overskud, konstaterer Rasmus Storm, der er analyse- og forskningsleder og en af mændene bag undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut.

Forventningen er, at Superliga-klubberne kommer til at fortsætte med at have brug for nye penge udefra for at overleve. Historien viser desuden, at de fleste kapitaltilførsler er regulære overlevelsesaktioner.

Over en længere periode vil langt de fleste klubber have brug for at få tilført penge, men al erfaring siger, at de som regel kan få det. Og heldigvis for det.

- Hvis det ikke var sådan, så ville alle klubber, der har været i Superligaen, på et tidspunkt have gået konkurs. Jeg kan ikke komme på én klub i Superligaen, som ikke har gået på kanten af bankerot. Skulle der være en enkelt eller to, er det i den grad undtagelsen, der bekræfter reglen, slår Rasmus Storm fast.

På den ene side kan de fleste klubber over tid vide sig sikre på, at de vil få brug for kapitaltilførsler. På den anden side kan de næsten altid vide sig sikre på, at de kan få dem. Er det bekymrende, at de har brug for dem, eller opmuntrende, at de kan regne med tilførslerne?

- Det handler jo om, hvordan man ser det. Det er godt på den måde, at der er en villighed til at gøre det. Det er en god nyhed for klubberne, vurderer Rasmus Storm.

Forklaringen er, at fodbold modsat så mange andre brancher ikke som sådan handler om at tjene penge. Langt de fleste klubber måler deres succes i point og titler, ikke nuller på overskuddet.

- Den brede masse vil fortsat slås med de almindelige problemer: Der er en klar sammenhæng mellem sportslige resultater og indtægter. Man bruger tit flere penge, end man får ind, og satser på formodet efterbevilling. Det er jo meget fundamentalt, at ikke alle kan komme i Europa, men mange satser på det. Det giver det, man kalder en ruinerende konkurrenceeffekt, siger Rasmus Storm og forklarer, at penge på efterbevilling er blevet så pålidelige, at klubberne mere eller mindre direkte kan planlægge med at få penge udefra, hvis deres sportslige (og dermed økonomiske sats) ikke slår igennem.

- Normalt er der en forbindelse mellem en virksomheds økonomiske performance og dens overlevelse. Den forbindelse er der ikke i fodbold. Man har ikke samme behov for at tage hensyn til økonomisk performance, siger analyse- og forskningslederen.

- Nogle af de direktører, som jeg har snakket med over tid, siger også, at der næsten altid er nogle klar med pengene. Så risikerer det at blive en indbygget forventning: 'Det finder vi sgu nok ud af, hvis det går galt.' Måske har sponsorer og investorer også indirekte indikeret, at de er villige til at løse det.

Det er altså der, vi er nu. Superliga-klubberne taber alle som én penge på et tidspunkt og bliver nødt til at få penge tilført udefra for at overleve. Og pengene kommer. Det er først et problem, hvis de en dag ikke kommer længere.