Superliga-topscorer spottet i lufthavnen: Fløj til Lissabon
Superliga

Superliga-topscorer spottet i lufthavnen: Fløj til Lissabon

Lukas Spalvis ligner en mand, der nærmer sig et skifte til Sporting Lissabon, efter at han lørdag morgen blev spottet på vej til Lissabon.

De sidste uger har rygterne floreret om et muligt Lukas Spalvis-skifte til Portugal, og nu bliver rygterne gevaldigt rygdækket. 

Nordjyske-journalisten Claus Kræmmergaard stødte nemlig i et fly på vej til Frankfurt på AaB-angriberen, men da han stod af, fortsatte Spalvis på vej til gaten, hvor et fly lettede mod Lissabon. 

Spalvis selv ville dog ikke kommentere på sagen, da journalisten spurgte ham om et potentielt skifte til Lissabon:

- Jeg spurgte ham om et skifte til Sporting Lissabon, som rygterne jo har fortalt, var tæt på. Men Spalvis smilede blot og sagde, at han ikke kunne sige noget, fortalte Kræmmergaard til Nordjyske over telefonen fra Frankfurt. 

Claus Kræmmergaard fik ligeledes et billede af angriberen ved gaten. Det florerer i øjeblikket på Twitter og mediets egen hjemmeside. Se det herunder: