Sviatchenko på vej mod topformen
Illustration
Superliga

Sviatchenko på vej mod topformen

Erik Sviatchenko er for alvor på vej tilbage efter sin skade, og fortæller, at han samler mere selvtillid.

I FC Midtjylland er Erik Sviatchenko igen begyndt at spille kampe efter en lang skadespause, der har været hård ved den midtjyske profil. På heden er der dog for alvor forbedringer at spore, hvor Sviatchenko igen nærmer sig topformen. 

Hovedpersonen selv glæder sig over de positive takter, men understreger, at han igen skal vende sig til niveauet:

- Kroppen kan mærke, at jeg er på vej tilbage. Mentalt er jeg helt klar, men fysisk skal man lige vænne sig til det igen. Jeg er blevet klogere omkring min egen krop og ved, at jeg skal være ansvarlig. Det handler om at give kroppen en sund opmærksomhed, fortæller Sviatchenko til klubbens hjemmeside, og understreger:

- Timingen begynder at komme, når jeg spiller kampe. Det betyder også, at selvtilliden styrkes, hvilket er rigtig vigtigt, forklarer forsvarsspilleren.

FC Midtjylland møder søndag Esbjerg fB i Superligaen.