Sviatchenko vil etablere sig i Celtics startopstilling og i Champions League
Superliga

Sviatchenko vil etablere sig i Celtics startopstilling og i Champions League

Erik Sviatchenko er ved at indstille sig på en ny dagligdag i Skotland. En hverdag han håber bliver med Champions League-fodbold.

Det er ingen hemmelighed, at Erik Sviatchenko nu er fortid i FC Midtjylland og de kommende sæsoner skal gøre sig på den skotske fodboldscene, hvor de 60.000 pladser på Celtic Park vil heppe på den danske midtstopper, der netop er skiftet til klubben, der også ligger navn til stadionet, nemlig Celtic. 

I forbindelse med skiftet var beIN SPORTS på den kolde Hede i Midtjylland for at snakke med danskeren, der løftede sløret for tankerne bag skiftet til de skotske giganter. 

- Først og fremmest, er jeg bare glad for at komme til en stor klub som Celtic. Mit hovedsagelige mål er at spille og at etablere mig i startopstilling. 

- Muligheden for Champions League-fodbold spillede en stor rolle i min beslutning om at skifte til Celtic. Jeg synes, at Celtic hører til i Champions League, og det er målet, at være med hvert år - som minimum Europa League, men det i Champions League, hvor det sjove foregår. 

Erik Sviatchenko misser grundet skiftet FC Midtjyllands kampe mod Manchester United i Europa League. Celtic er allerede slået ud af den turnering. Lige nu ligger Celtic dog nummer et i den skotske Premier League med hele seks points ned til Aberdeen på andenpladsen.