Officielt: Olafur Kristjansson Randers-træner efter Todd - ansat på toårig aftale
2016-02-25 11:49

Det kan blive Erik Marxen, det kan blive Alexander Fischer. Først lørdag finder de to ud af, hvem Colin Todd foretrækker på positionen.

Randers FC tager lørdag imod SønderjyskE i første runde af forårssæsonen i Superligaen, og aktuelt ved kun træner Colin Todd, hvem der starter på venstrebacken.

I Erik Marxen og Alexander Fischer har træneren to gode, solide og ikke mindst ligeværdige spillere, der på mange punkter står lige. Den ene bruger venstre, mens den anden bruger højre, og i seneste testkamp var det Marxens venstre fod, der startede inde, mens Fischer kom ind ved anden halvlegs start.

Alexander Fischer, der for nylig tegnede en ny aftale med Randers FC, er dog ikke klar til at afskrive sine muligheder.

- Det er svært, hvor meget man skal lægge i det. Det havde selvfølgelig set bedre ud, hvis jeg var startet inde, men nu fik jeg alligevel en halvleg. Henover træningskampene er spilletiden blevet fordelt ligeligt mellem os tre backs, og selvom det ikke ser så positivt ud, at jeg startede ude, føler jeg ikke, det er hundrede procent afgjort. Kampen er meget tæt, og selvom det måske er tippet til den ene side nu, kan det sagtens tippe til den anden side senere hen, siger Alexander Fischer til Randers Amts Avis.

Fischer kan spille i begge sider af forsvaret, så han skal nok få minutter i dette forår, selv hvis han starter ude lørdag.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?

SUPERLIGA-VIDEO