Talent godkender efterår

Silkeborgs unge talent Daniel A. Pedersen mener, at klubben har præsteret et rigtig fornuftigt efterår.

En af overraskelserne på Silkeborgs superligahold i dette efterår har været Daniel A. Pedersens hurtige opstigen til spilletid.

Det 19-årige alsidige talent skrev sin første professionelle kontrakt med klubben så sent som i sommer, men spillede med i 11 superligakampe i sæsonens første halvdel. Og han er ganske godt tilfreds med, hvordan det er gået for ham og holdet.

- Vi har spillet et rigtig fornuftigt efterår. Det startede resultatmæssigt skidt, selvom vi egentlig spillede godt, men så kom vi endelig ind i en god stime. Jeg kan kun huske kampene ude mod Næsby og HB Køge, hvor vi spillede dårligt. Ellers var det mere på grund af manglende effektivitet, at vi ikke vandt flere kampe, siger Daniel A. Pedersen.

Den overvejende defensive spiller er allerede blevet glad for livet som professionel og har været med på Morten Wieghorsts U/21-landshold. Læs mere om ham i næste udgave af Tipsbladet, som kommer på fredag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: