Talenterne: AaB-angriber bomber løs
Illustration
Superliga

Talenterne: AaB-angriber bomber løs

Tipsbladet.dk sætter fokus på de danske talenter. Denne gang med lup på en AaB-angriber med mål i støvlerne.

Fremtiden tegner spændende for dansk fodbold, for sjældent har så mange unge danske spillere budt sig til i både ind- og udland samt på landsholdet. Men hvem bliver de næste kometer?

Tipsbladet.dk følger i denne sæson de danske ungdomsligaer, U/17 Ligaen og og U/19 Ligaen for at give et overblik over hvilke klubber og spillere, der er værd at holde øje med i de danske ungdomsrækker.

Herunder følger et overblik over de seneste kampe i ungdomsrækkerne.

Runden kort:
Efter en lang periode uden nederlag i U/17 Ligaen, tabte Randers overraskende til Silkeborg, men kronjyderne holder fortsat fast i førstepladsen, omend FC Midtjylland nærmer sig efter en sejr over AaB. Vejle vandt for sjette kamp på stribe og virker stærke i år, mens Lyngby trods en sjælden sejr stadig er sidst i tabellen.

I U/19 Ligaen var der endnu en sejr til AaB, der vandt topopgøret mod FC Midtjylland med 2-0 og nu ser ud til at overvintre på førstepladsen. Der resterer dog en runde endnu, og her er det væsentligt at slutte godt af, idet U/19 Ligaen fortsat er tæt med kun syv point fra fjerdepladsen til sidstepladsen.

Hold øje med: Sebastian Andersen, AaB
Det er efterhånden svært at komme uden om ham. Med hele 15 mål i sæsonens 14 kampe har Sebastian Andersen været ustoppelig for AaB i U/17 Ligaen. Angriberen har således scoret 50 procent af nordjydernes mål og har dermed stor andel i den aktuelle fjerdeplads. Snart 17-årige Andersen har været med omkring det danske U/18-landshold, men har endnu sin debut til gode i rødt og hvidt. Den må snart komme.

Seneste resultater
U/17 Ligaen

30.november
Haderslev – Lyngby 0-3
FC København – FC Nordsjælland 2-1
Brøndby – AGF 3-2
AaB – FC Midtjylland 1-2
HB Køge – Vejle 0-2
Esbjerg – OB 1-2
Silkeborg – Randers 4-3

U/19 Ligaen
30. november
Brøndby – AGF 1-2
AaB – FC Midtjylland 2-0
Esbjerg – OB 1-1
HB Køge – Vejle 1-0
SønderjyskE – Lyngby 2-2
FC København – FC Nordsjælland 1-1

Stillinger:

U/17 Ligaen

U/19 Ligaen

Kommende kampe:

U/17 Ligaen
FC Midtjylland – Silkeborg
AGF – HB Køge
OB – Haderslev
Vejle – AaB
FC Nordsjælland – Brøndby

U/19 Ligaen
Vejle – AaB
FC Nordsjælland – Brøndby
Lyngby – FC København
OB – SønderjyskE
AGF – HB Køge