Thelander lander i Athen: Stor klub
Foto: sdna.gr
Superliga

Thelander lander i Athen: Stor klub

Efter rygter om et skifte til Panathinaikos er Rasmus Thelander nu landet i Athen, hvor han skal gennemføre et skifte til den græske storklub Panathinaikos.

Ekstra Bladet meldte igår, at man forventede, at AaBs Rasmus Thelander idag ville flyve til Athen, hvilket nu bekræftes af Nordjyske. 

Her stod den lokale presse klar til at interviewe danskeren, der ikke var bleg til at rose Panathinaikos. 

- Jeg er meget glad for at være i Athen. Jeg kender Panathinaikos. Klubben har en lang historie, og varme fans. Det er en stor klub, og jeg vil arbejde hårdt for at få succes, udtalte Thelander efter sigende til den græske avis sdna.gr. 

Thelander ankom ifølge avisens oplysninger fra Thessaloniki, og blev i lufthavnen modtaget af klubbens tekniske direktør Leonidas Vokolos. 

Det er endnu uvist, hvilket prisleje, AaB og Panathinaikos forhandler om, hvis de overhovedet har påbegyndt forhandlinger - men det forventes blandt pressen at være under 10 millioner. 

Ifølge avisens skriver Thelander efter gennemført lægetjek under på en fire-årig kontrakt.