Video : Tipsbladet
Superliga

Thomas Delaney er årets profil i Superligaen

Thomas Delaney spiller lørdag sin sidste hjemmekamp for FC København, men inden den kamp blev fløjtet op blev han hædret med prisen som årets profil i Superligaen.

Thomas Delaney blev inden sin sidste hjemmekamp for FC København hædret med prisen som årets profil i Superligaen. 

Det er en pris, som bliver kåret af Spillerforeningen, hvorfor det også var Spillerforeningens formand, Thomas Lindrup, der kunne overrække prisen til midtbanespilleren inden kampen. 

Den nuværende Superliga-spiller, Mikkel Rygaard, er desuden blevet kåret til årets profil i 1. division, efter de flotte præstationer med Lyngby. B93s Emmanuel Ogude fik prisen i 2. division.