Thomas Frank: Vigtigt at komme langt i pokalen
Illustration
Superliga

Thomas Frank: Vigtigt at komme langt i pokalen

Brøndby spillede sig onsdag aften videre i DBU Pokalen, men det var med hiv og sving. Klubben kæmper i øjeblikket med spillet, men glæder sig over at være videre i DBU Pokalen.

Det blev til en sejr på 2-1 over Skovbakken onsdag aften, men det holdt hårdt for storfavoritterne fra Brøndby, der havde alle mulige kvaler med holdet fra 2. Division. Banen var elendig, men Brøndby havde svært ved at sætte spillet og skabe store chancer. Derfor måtte BIF vente til efter den forlængede spilletid med at juble over sejren og avancement til DBU Pokalens kvartfinale.

Thomas Frank var efterfølgende tilfreds med at gå videre, selv om det ikke var kønt.

- Vi er glade for at være videre, det er det vigtigste lige nu. Vi drømte om en større spillemæssig præstation, men lykkedes ikke. Så det er vigtigt, at vi alligevel går videre, selv om vi må slide i det mod et hold fra 2. division. Det er vigtigt for os at komme langt i pokalen, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside og fortæller, at det på grund af banen nok bliver lidt mere direkte fodbold, Brøndby vil spille mod Silkeborg søndag:

- Vi skal slutte godt af med en sejr, og det behøver ikke nødvendigvis være det pæneste spil søndag. Vi skal have lagt på i forhold til at vinde nogle flere anden bolde. Vi skal skubbe holdet frem, siger Thomas Frank.

Brøndby møder som sagt Silkeborg i efterårssæsonens sidste kamp på søndag.