Tidl. FCK-angriber taknemmelig over USA-succes
Illustration
Superliga

Tidl. FCK-angriber taknemmelig over USA-succes

Fanendo Adi er glad for sit ophold i amerikanske Portland Timbers.

Den nigerianske angriber Fanendo Adi blev ikke en succes i FC København, hvor han under Ståle Solbakken sjældent kom på banen i løbet af det år, han var i klubben. 

I sommer skiftede Adi permanent til den amerikanske klub Portland Timbers, hvor han har spillet fast og scoret en håndfuld gange i det forgangne efterår. Fanendo Adi er taknemmelig over succesen. 

- Jeg giver Gud æren. Det var fantastisk. Jeg ankom i Amerika i midten af sæsonen, og Gud støttede mig, så jeg faldt perfekt til tidligt. Spillerne og trænerne var også fantastiske, siger Fanendo Adi til punchng.com.

Han ville gerne have været en del af det nigerianske landshold, der glippede kvalifikationen til Africa Cup of Nations i dette efterår. 

- Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne have gjort forskellen. Der var også kvalitetsspillere på holdet, men det var uheldigt, at det gik som det gik. Jeg har altid troet på mig selv, og jeg mener, at jeg ville være en god tilføjelse til holdet, mener Fanendo Adi. 

Fanendo Adi nåede kun ni Superliga-kampe for FC København, hvori han scorede tre mål.